Donnerforeningen – Skibefesten 2012

Hornbæk Kirkes Skibefest i 2012 og Donnerforeningens engagement heri ….

Skibefest, hvor kirkens fire kirkeskibe bliver nedtaget, renoveret og så hængt op igen, blev sidst afholdt 14. oktober 2012. 

Skibefest afholdes hvert 25. år –  sidste i 2012 – 1987 – 1962 – 1937 – 1914 – 1891 – 1866  og 1809 .

Kirkens 200 års jubilæum og Skibefest i 1937 – Kong Christian X og Pastor Højrup.
Skibefest i 14. oktober 2012

Hornbæk Kirkes fire kirkeskibe er Linieskibet “Ceres” – Fregatten “Frederik d. VI”  –  korvetten “Anna Prinsesse af Hessen-Kassel” og kutterbriggen “Mandahl”

Fregatten “Frederik d. VI” er den ældste og blev ophængt i kirken før 1809, hvor man afholdt den første skibefest. Skibet “Frederik d. VI” var en gave fra en sømand på kystbatteriet i Dronningmølle og hed oprindelig “Norske Løve”, men blev til lejligheden omdøbt til ære for den daværende Konge Frederik 6., der havde hjulpet fiskerne i Hornbæk med kaperbrev ( i “Kaperkrigen” fra 1807 til 1814) under Englandskrigen fra 1801 til 1814.

De tre andre kirkeskibe er kommet til i perioden 1809 til 1813, som gaver til kirken under Kaperkrigen. I 1866 afholdt man den anden skibefest, men istandsættelse af alle fire kirkeskibe.


Efterfølgende kan man læse og se foto fra Donnerforeningens engagement i Skibefesten 2012:

Gå til – nedtagning af skibene i januar 2012:

Gå til – istandsættelsen af de fire Kirkeskibe august 2012

Gå til – besætningerne bringer kirkeskibene til havnen

Gå til – Skibefesten søndag d. 14. okt. 2012:

Gå til – facts og film om skibefester i Hornbæk kirke


*

I 2012 var det aftalt med menighedsrådet at Donnerforeningen skulle forestå istandsættelsen af de fire kirkeskibe og Kjeld Nielsen blev godkendt af Orlogsmuseet som “konservator” for istandsættelsen.
Ole Olsen havde tidligere i 1987 istandsat “ANNA Prinsesse af Hessen-Kassel” så også han havde erfarring i restaurering.

Donnerforeningen var mødt talstærk op....
Først Linieskibet Ceres –
Så fregatten Frederik VI
Herefter kutterbriggen Mandal-
Til slut Anna – Prinsesse af Hessen-Kassel-
Kirkeskibene bæres på deres helt egen “stol”, som til daglig opbevares på kirkens loft – så fire mand skal der til !

*

Ole, Kjeld og Michael henter Ceres-

Skibene blev allerede nedtaget i januar 2012, fordi kirken skulle renoveres indvendig. Skibene blev herefter opbevaret i kælderen i menighedshuset indtil august, hvor “konservatorerne” hentede kirkeskibene og “sejlede” dem til Kjeld Nielsens værksted på Lodsensvej.

Det tog godt to måneder at rengøre og istandsætte de fire kirkeskibe. De fire konservator Kjeld Nielsen, Ole Olsen, Michael Fritzen og Per Fritzen arbejde mange timer, stort set hver hverdag, i disse to måneder. De blev “fulgt” af resten af Donnerforeningen, som ofte kom på besøg, for at følge det store og vigtige arbejde. Man kunne også give en hånd med, når det behøvedes.

De fire konservatorer var f.v. Michael Fritzen, Per Fritzen, Kjeld Nielsen og Ole Olsen alle fra Donnerforeningen.
Frederik VI – agterspejl..
Dagens arbejde diskuteres inden fyraften..
Ole Olsen maler bovsprydet på Anna – Prinsesse af Hessen-Kassel

Ole Olsen, hans far rigger Svend Olsen og hans farfar fisker Niels Christian Olsen har alle istandsat korvetten Anna hver to gange siden 1891. Ole Olsen istandsatte også Anna i 1987.

Michael Fritzen – rengøring af Mandahl..
Per Fritzen maler de små matroser – skal placeres i rigningen på Ceres..
Lotte og Kirsten Munk syr nye flag og vimpler til de fire kirkeskibe..
Så blev kirkeskibene endelig færdige – de ser flotte ud..

*

Det var meningen at Donnerforeningen også skulle sætte holdet til “besætningerne”, som skulle “sejle” de fire kirkeskibe fra havnen til kirken ved selve Skibefesten. Det havde man gjort tidligere i 1987, hvor 8 Donnerbrødre var med i “besætningerne”, men menighedsrådet ønsker i 2012, at der også var kvinder i besætningerne og fremkom med forslag til disse.
Donnerforeningen var ikke imod kvindelig besætning, men gjorde opmærksom på at disse burde komme fra familier, som tidligere havde deltaget.
Dette endte dog til slut til alles tilfredshed. 11 mand fra Donnerforeningen, hertil 4 kvinder og 6 mænd, alle fra de gamle familier, dannede fire besætninger af 4 matroser på hvert af de fire skibe. Hvert skib var under anførelse en lods og forrest en lodsformand – i alt en besætning på 21 + 2 i reserver.

Det regnede den søndag, så skibene måtte dækkes af paraplyer..
Så afsted mod havnen…

*

Kirkeskibene var opstillet ved Skibsprovianteringen til skue for de mange Hornbækkere, der var mødt op på havnen. Her er det linieskibet “Ceres”, som betragtes.
Lodsformand Kjeld Nielsen gør klar til sejlads mod kirken: “KLAR VED ANKERET” – “HIV ANKERET OP” – “BRAS FULD” ! Flåden stævner ud mod Kirken.
Søværnets Tamburkorps i spidsen for flåden !
Der vendes ” BAGBORD ROR” – “STØDT I” og gøres holdt “BRAS BAK” ( sejl på dæk ) på “Tudepladsen” ved hjørnet af Havnevej og Willemoesvej.
Tre gange tre Æresskud – “Kong Kristian stod stod ved højen mast” og Dannebrog går til top.
“BRAS FULD” – (Sejl op) !
“BAGBORD ROR” – “STØDT I”. Der svinges til venstre og op mod kirkedøren.
Lodsformand Kjeld Nielsen overlader kirkeskibene til kirkens to præster Camille Eriksen og Lone Olesen

Lodsformanden:
”Hermed stryger jeg kommandoen  – lader sejl og gøs stå – og overlader flåden  – fri for skrammer og skår !”

Præsterne:
”På kirkens vegne takker vi for istandsættelse af kirkens skibe – og på kirkens vegne lover vi at vogte dem for ildsvåde og anden ulykke! ”

Kirkeskibene er tilbage på deres vante pladser efter 10 måneders fravær..
Bagefter var der gudstjeneste under ledelse af biskop Lise-Lotte Rebel.

*

Er man interesseret i flere oplysninger omkring Hornbæk Kirke og Kirkeskibene, så kan man læse mere i Hans Ellekildes bog fra 1937 : Hornbæk Kirke – bidrag til Hornbæk Fiskerlejes Historie.

Bogen er kilde til oplysninger om de første Skibefester beskrevet på denne side.

Jens Peter Pihl
oktober 2021
Udgave 2.(2024)

Print Friendly, PDF & Email